Dit telt - det mobile hjem til bjergsport, trekking og camping

Enhver outdoor-atlet vil på et eller andet tidspunkt købe et telt. Om det nu er en trekkingtur gennem Skandinavien, en cykeltur gennem Afrika, en ekspedition på K2 eller bare en campingtur i Arco, der findes det rigtige telt til alle behov. Pga. de mange anvendelsesområder er der mange forskellige telttyper på markedet.

Telte kan fx blive typiseret via deres konstruktionsmåde: Tunneltelte, kuppeltelte, geodætiske telte, iglotelte. Men også via deres indsatsområde: Ekspeditionstelte, familietelte, trekkingtelte og campingtelte. Selvfølgelig passer ikke alle telte til alle formål, og det dyreste telt svarer ikke altid til dine behov. Det er derfor vigtigt at holde styr på de mange tilbud og vælge et telt pga. de væsentlige fakta. Et af de mest afgørende kriterier er antallet af personer der skal sove i det. En familie på campingtur vil ikke købe et 1-persons bivuaktelt. En ensom vandrer i bjergene har ikke brug for et 8-personers-telt. Det er endda ofte unødvendig bagage og spild af plads at bære rundt på et 3-personers-telt når man rejser som par.

De vigtigste telt-konstruktioner - kuppeltelt, geodætisk telt og tunneltelt

Ud over spørgsmålet om, hvor mange personer der skal sove i teltet, er konstruktionen det vigtigste. Telte kan deles op i tunneltelte, kuppeltelte og geodætiske telte. Den klassiske form som skrånende væg eller eksotiske firkantede former kan ikke længere bruges som moderne outdoor telte. De har for store ulemper i form af vægt og stabilitet.

Den hyppigste teltkonstruktion er nok kuppelteltet, som også er kendt som iglotelt. Det har en rektangulær grundplan og to stænger, der krydser hinanden i midten. Denne form sørger for at teltet kan stå af sig selv og næppe skal barduneres ved roligt vejr. Desuden kan det også flyttes efter det blev sat op. Dets form giver et relativt godt forhold mellem overfladeareal og indre rum, men det når sin maksimale højde kun på et punkt.

Et kuppeltelt med flere stængekryds kaldes for geodætisk. Krydsene bevirker at trykket fra vind eller sne bliver jævnt fordelt på mange stænger. Derfor er geodætiske telte mere robust end almindelige kuppeltelte. De bliver derfor først og fremmest brugt til ekspeditioner, hvor turen afhænger af den maksimale vejrbeskyttelse i ekstreme forhold. Alt efter, hvor meget bagage der er med på turen, er det vigtigt at være opmærksom på apsiden, da der ofte ikke er plads til større rygsæk inde i teltet.

Tunneltelte har også en rektangulær form. Dens stænger forløber dog ikke på tværs, men parallelt med hinanden i en bue fra den ene side til den anden. Dette resulterer i en form, der ligner en halveret cylinderhat. I modsætning til kuppelteltet skal denne konstruktion dog altid forankres korrekt. Fordelen er et bedre forhold mellem overfladeareal og inderrum. Væggene er meget stejle, og over hele midterlængden har du den maksimale højde til rådighed. De fleste af disse telte har store apsider med masser af plads til udstyr og rygsække.

Inderteltets betydning

De fleste telte har et ydertelt og et indertelt, men der findes også telte som kun har en væg. Fugten, som opstår af åndedræt og sved, slippes ud via inderteltet. Den kondenserer på yderteltet og løber ned på indersiden af den ydre væg. Her en god ventilation særligt afgørende, så dannelsen af kondens kan reduceres så meget som muligt.

Ikke alle indertelte er ens. I telte, som er udviklet specielt til brug om sommeren, består inderteltet kun af et tyndt net. Det bruges primært til at holde myg og andre insekter væk, men giver ingen beskyttelse mod vejret. I modeller til vinterbrug bliver der derimod brugt tæt nylonstof, som giver god varmeisolering og beskyttelse mod vind.

De mest brugte materialer til telte

Ud over basismaterialet til bunden og væggene er coatingen vigtigt for teltets kvalitet. Men også materialet til stængerne udgør en væsentlig forskel ved pris, vægt og stabilitet.

Vandsøjlen er et tegn på kvalitet, der let kan sammenlignes. Vandsøjletrykket er en teknisk definition, der viser mængden af vand en teltdug kan modstå, før den gennembrydes af vandet. Fra 1500 mm vandsøjletryk og opad gælder et telt som vandtæt. Men dette tekniske tal er ikke alt. Et godt telt skal desuden have en god forarbejdning af sømmene, en høj kvalitativ fugtisolering og dækkede lynlåse.

De to mest udbredte materialer er polyester og polyamid (nylon). Fordelene ved polyamid er, at det har en god slidstyrke. Ulemperne er, at det nedbrydes hurtigt i UV-stråling (sollys) og udvider sig under fugt, så det skal strammes på ny. For at kunne udligne disse ulemper bliver teltene ofte produceret med ripstop. De stærke ekstrasømme øger trækstyrken og virker mod strækning. Silikonebelægningen virker mod sollyset.

Polyester er lettere og UV-stabilt. Det strækker ikke når det bliver fugtigt og skal derfor ikke strammes på ny. Ulempen ved polyester er dets højere støjniveau, når det flagrer i vinden. Dette kan påvirke søvnen. Til stængerne bliver der brugt glasfiber eller aluminium. De dyre telte er bygget af aluminium, men der findes også forskelle ved legeringen. Principielt kan man sige, at tykke stænger er mere robuste, men de har også en højere vægt.

Når du har spørgsmål til teltet, kan du bare spørge vores kundeservice.

€ 5 straks
Til din næste bestilling
Nej, tak.

Vær opmærksom på, at vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. Hvis du surfer videre på denne side, accepterer du brugen af cookies.